Opstart af dit nye akvarium

Tillykke med dit nye akvarium.
Her er en lille hjælp fra Flyvefisken til dig, når du skal starte dit akvarium.

Det første du skal gøre er at stille akvariet på et stabilt underlag, og sørge for at det står vandret.
Inden du kommer grus og andre ting i akvariet, skal du først fylde vand i, for at se om det er tæt. Når det er sikret at akvariet er tæt, tømmes det halvt for vand, og nu kan der begyndes.

Kom gerne en tynd flamingoplade i bunden hvis du skal putte store sten i. Rens gruset grundigt. Det gør du ved at tage en spand, (gerne en ny, der må ikke være sæberester o.l. i) kom lidt grus op i den, og spul det rent. Læg gerne ca. 4 cm. grus i akvariet, det er en god idé at lægge mere grus bagerst i akvariet, da de største planter har et større rodnet.

Planterne plantes, de største placeres bagerst og de laveste forrest, dette giver en god 3D effekt. Derefter sættes eventuelle dekorationsmaterialer på plads. Der er ikke nogle regler for indretningen, da det er en smagssag.

Det er en god idé at bruge et EasyLife – flydende filtermedium til at klargøre vandet, da det danske postevand kan indeholde rester af tungmetaller og andre stoffer som er skadelige for fisk og planter. Brug gerne flydende filtermedie ved hvert vandskift.

De tekniske hjælpemidler (pumpe/filter og termostatvarmer) placeres som vejledningerne foreskriver.

En god middeltemperatur til de fleste fisk er 25° C.

Når du er færdig med indretningen af dit nye akvarium, er det blot at vente en uges tid før du kan sætte fisk i. Grunden til dette, er at akvariet skal køre stabilt og bakterierne i filtret, der skal nedbryde fiskenes affaldsstoffer, først kommer efter et stykke tid.

Hvordan den daglige vedligeholdelse gøres, kan du spørge om i Flyvefisken, men det er en god idé at anskaffe en akvariebog for begyndere.

Dette er ikke den eneste måde at gøre det på, men en generel vejledning der nemt og bekvemt fører dig igennem din opstart som akvarist.
Vi glæder os til at se dig igen, når du om en uges tid skal sætte fisk i dit nye akvarium.

© Flyvefisken ApS


Facebook

Billedresultat for pride flag

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>